Kære lærer!
Velkommen til “Sombos Cambodia” – et undervisningsmateriale til indskolingen. Materialet tager udgangspunkt i en film, der følger Eva på rundrejse i Cambodia for at finde elefanten Sombo, hvis historie er tæt sammenvævet med Cambodias historie. På sin rejse møder Eva forskellige mennesker og miljøer og får indblik i tilværelsen i Cambodia. Filmen finder du på forsiden af dette website.
Når eleverne har set filmen, kan de tage turen en gang til ved at klikke på de nummererede bokse øverst på sitet. Hver boks repræsenterer et stop på rejsen. På hvert stop finder de en kort tekst, en lille film og et billedgalleri, der tilsammen giver eleverne mere viden om steder, vi kom forbi, og personer, vi traf. Ved hvert stop kan de også teste deres nye viden med tre multiple choice-opgaver.
Alle film er med dansk speak, og tekster på sitet kan, ved klik på højtaler-ikonet, blive læst op. Eleverne kan således færdes på websitet på egen hånd.
I lærervejledningen finder du BAGGRUNDSVIDEN, forslag til UNDERVISNINGSFORLØB med referencer til de FAGLIGE MÅL samt information om en GENSTANDSKUFFERT, du kan leje som supplement til materialet.